WordPress workshop m. Danish Startup Group

D. 4. december 2017 havde MBA fornøjelsen af at afholde sit første partner event: WordPress workshop med Danish Startup Group (DSG). Begivenheden fandt sted hos PwC i Hellerup.
Aftenen startede med velkomst fra DSG og MBA. Efterfulgt af dette tog aftenens speaker, Andreas Schultz, ordet og gik omhyggeligt til værks med at fortælle, hvordan man anvender wordpress værktøjet.

Andreas lagde især vægt på, at deltagerne skulle følge ham i sin opsætning af profilen ved selv at oprette deres egen wordpress hjemmeside samtidig. Således havde alle deltagere efter aftenen ikke kun fået den nødvendige viden til at arbejde med wordpress, men også oprettet deres egen side, som de kunne arbejde videre på selv.

Efter workshoppen rundede vi aftenen af med en networkingsession, hvor medlemmerne både mødte ligesindede medicinstuderende på tværs af årgange, men også studerende fra andre baggrunde; Alle med fælles interesse for entreprenørskab og værktøjerne til at arbejde med dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *